Trailerkørekort

TRAILERKØREKORT

Næste hold starter 2. februar 2020

Tag trailerkørekort ved Kongstads Køreskole

Kongstads Køreskole tilbyder trailerkørekort i Nyborg. Vi har hjulpet mange elever med teori- og køreundervisning, når de skulle erhverve trailerkørekort. Vi har således bred erfaring og høj beståelsesprocent. Skal vi også hjælpe dig med at få dit trailerkørekort i Nyborg?

Hvornår skal jeg have et trailerkørekort?

I Danmark kan der erhverves to typer trailerkørekort B+ og BE.

Men ofte drages der tvivl om, hvorvidt man har behov for et trailerkørekort eller om man kan køre lovligt uden.  

Hvis det vogntog som du fører, har en samlet totalvægt på mere end 3500 kg, skal du bruge et trailerkørekort. Det er her uden betydning, om vogntoget er belæsset eller ikke, da den tilladte totalvægt er bestemt af køretøjernes typegodkendelse fastsat ved syn (se registreringsattest)

Du må til gengæld altid koble et påhængskøretøj på maksimalt 750 kg efter det trækkende køretøj, uden at du behøver at udvide dit kørekort. Vogntoget kan dermed lovligt opnå en samlet tilladt totalvægt på 4.250 kg

Ønsker du at tilkoble et påhængskøretøj der har en tilladt totalvægt på mere end 750 kg og køretøjerne opnår en samlet tilladt totalvægt på over 3500 kg. skal du bruge trailerkørekort (B+ eller BE)

Trailerkørekort B+/BE

De to typer trailerkørekort B+ og BE, har identisk teori og køreundervisning. Eneste forskel for at kunne udbyde kørekort til begge kategorier, er den faktiske totalvægt på traileren.

Ved Kongstads Køreskole starter vi løbende nye hold op. Du kan altid se øverst her på siden, hvornår næste hold starter. Du er også meget velkommen til at ringe hvis du har spørgsmål.

Undervisningsforløb

Når du skal tage  trailerkørekort starter du med 4 lektioners teori, som afvikles på en dag. Køretimer aftaler du individuelt med kørelæreren. Køretimerne afvikles som dobbeltlektioner d.v.s. du kører 1½ time tre gange (lovpligtigt 6 kørelektioner).

Prøver

Til BE kørekort er der ikke særskilt teoriprøve. Køreprøven består af enkelte teorispørgsmål mundtligt og kørsel med trailer.

Beregner til trailer og campingvogn

Med FDMs trailer- og campingvognsberegner kan du nemt finde ud af, hvor tung en trailer eller campingvogn, din bil må trække med det kørekort som du har (se her)